Start  |  Norddjurs Eliteherrer + damer  |  Norddjurs Junior  |  Profil Ole Steen  |  Trænerpræferencer  |   os@pgagolf.dk

JUNIOR
Resultatlister
Træningsprogram
Forældreinfo
Aktivitetsplan DGU
Udstyr til juniorer
Sommerlejren 2005
Sommerlejren 2006-1
Sommerlejren 2006-2
Sommerlejren 2007
Sommerlejren 2008
-------------------------
DOWNLOAD


Short Game (PDF)
SOMMERLEJR 2007

 

Værd at vide - for nye juniorer og forældre.

Golf er en sund, sjov og dejlig sportsgren for alle – også børn og unge. Der er mange tilbud til de unge i dag og ofte må man både som barn og forældre vælge både fra og til. Vælger man at spille golf, er det ikke altid det samme som fodbold, håndbold eller lignende sport. Disse sportsgrene er planlagt sådan, at man kommer til træning et par timer om ugen og spiller kampe eller tager til stævner. Sådan er golf også, men tidsforbruget i golf er ofte noget mere end disse, da træningen næsten kun kan foregå på golfbanen. Det der bliver øvet i til træning – skal yderligere trænes alene eller sammen med golfkammerater flittigt ved siden af, for at det giver fuldt udbytte. Nogle af vore juniorspillere gør det flittigt, medens andre ikke er til den store ekstra træningsindsats. Dette respekterer jeg fuldt ud.

Man kan hvis man er 18 år eller under komme ind i juniorafdelingen og få ekstra golftræning. Dette er dog et tilbud til de der ønsker det, men ikke en betingelse. Man kan spille golf efter en overstået begynderuddannelse og herefter spille og træne som man har lyst og tid til. Derfor har juniorudvalget i golfklubben besluttet, at unge golfspillere kan melde sig til golftræning med mig som uddannet professionel instruktør, hvis de har lyst. Siger man ja til dette er du mere end velkommen, men golfklubben forventer sig også, at man ønsker at øve og spille på andre tidspunkter end de ugentlige træningssamlinger.

Jeg ønsker I fællesskab med klubben, at tilbyde professionel struktureret golftræning. I kraft af min PGA uddannelse og mange års erfaring med børne- og ungdomsarbejde, håber jeg at kunne indfri og opfylde de forventninger der stilles. Der er i forskellige golfklubber stor forskel på de midler der bliver stillet til rådighed til juniorudvalgets aktiviteter, som omfatter både træning og turneringer. Med det vi har i Norddjurs Golfklub vil vi gerne uddanne spillere inden for alle spillets facetter, så den enkelte spiller kan opnå fuld udnyttelse af sit potentielle som menneske og golfspiller. Dette kræver deltagelse i juniorudvalgets store udbud af aktiviteter, for at dette kan lade sig gøre. Ønsker man derimod ikke at deltage i disse aktiviteter kan man sagtens spille golf alligevel, blot vil tilbuddet om ekstra undervisning ikke være åbent.

Golf er supersjovt. Alle børn kan lære det, alle kan få en masse ud af sporten. Jeg ønsker med vore aktiviteter under træning, at gøre alle interesseret i at komme uge efter uge.

Klubben og jeg har lavet en samarbejdsaftale, hvor jeg 5 timer om ugen – fordelt på 5 hold – en time til hvert hold, vil lave forskellige golfaktiviteter. Disse er målrettet ud fra et ønske om en personlig og golfmæssig udvikling hos det enkelte barn. Der vil løbende være mange forskellige emner under træningen, hvor ”de røde tråd” er de forskellige test under Thomas Bjørn Short Games – manualen udleveres senere, men kan allerede nu downloades fra min hjemmeside www.pgagolf.dk. På siden er der også en artikel om udstyr mv. til unge golfspillere.

Vi starter første tirsdag/lørdag efter 1. april 2008,  hvor klubbens juniorer + udvalg mødes med klubbens turneringsspillere. Vi mødes til en uformel velkomst til den nye sæson, hvor vi vil hilse på hinanden og gennemgå årets aktiviteter. Vi vil hyggegolfe, have små team-konkurrencer og om eftermiddagen er der spil på den store golfbane.

Selve træningsprogrammet vil se således ud.

Tirsdage kl. 16.00 – 16.50 Hold 1 (Spillere udvælges af træneren)
Tirsdage kl. 17.00 – 17.50 Hold 2 (Spillere udvælges af træneren)

Undervisningen om tirsdagen vil være teknisk orienteret, med masser af video, golfforståelse og taktik.

Lørdage kl. 09.00 – 09.50 LilleBjørn med turnering bagefter i samarbejde med Peter Mosdal.
Lørdage kl. 10.00 – 11.00 Uøvede
Lørdage kl. 11.00 - 12.00 Elitejuniorer og herreelite
Der forventes match hver mulig lørdag kl. 12.30 (minus match/turneringsdage)

Undervisningen om lørdage vil være uden al for megen teknik, men med masser af sjov og leg. Legen skal være med til at udvikle den uøvede til også senere, at kunne deltage på det tekniske højere plan om tirsdagen.

Træningsplan fra 01.04.2008 til 30.09 2008 publiceres på dette websted.

Mange golfhilsner

Ole Steen, PGA
Kategori A, TP I
 

© Copyright 2008